skip to Main Content

Årets danske nyhed 2018

Der er altid spænding til det sidste, når Årets danske nyhed skal afsløres på Health+Rehab  Skandinavia-messen i Bella Center.

I år gik Årets danske nyhed 2018, til BC Home Lift, fra BC Lift A/S. En velfortjent pris, som blev uddelt af en enig dommerkomite. Om produktet, en innovativ roterende elevator, sagde dommerkomiteen samstemmigt, at de var meget begejstrede for rotationsfunktionaliteten, den øgede selvstændighed for brugere i kørestol, det enkle og smukke udseende og at elevatoren med fordel kan benyttes af en meget bred målgruppe. Elevatoren er velegnet såvel i private hjem – såvel som offentlige byggerier.

Se mere om produktet her 

Den danske Designpris 2018

BC Home Lift er med i opløbet om den danske design pris 2018 og er finalister i kategorien ‘Daily Life’:

Formålet med denne pris er at demonstrere, at design i betydelig grad kan forbedre hverdagen og livskvaliteten for den enkelte eller for familien som helhed, hvad enten man er hjemme eller på farten.

Om BC Home Lift siger juryen:

Den runde elevatorlift er en elegant og uventet løsning, der ikke ligner et hjælpemiddel, men snarere et moderne designikon, hvilket har stor betydning, når den skal indgå i det private hjem. Den fritstående kabine er pladsbesparende, og rotationsfunktionen giver mulighed for, at kørestolsbrugere kan køre ud uden at skulle vende. En forbilledlig syntese af form og funktion, der skaber nye muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser.

 

Den danske Designpris 2008/2009

BC lift har modtaget den prestigefyldte danske designpris for Internal Drive
Dansk Design Center hædrer det bedste danske design med uddelingen af Den Danske Designpris 2008/09.

Priserne blev uddelt af HKH Kronprinsen den 5. november 2008 i Dansk Design Center.

Juryen siger:
– Internal Drive er en elegant løsning i forhold til, hvad der er gængs på markedet for denne type produkt.

Et tillidsvækkende design, som ikke virker anmasende men er visuelt æstetisk. Trappeliften virker som gelænder, når det ikke er i brug, og det går elegant rundt om hjørner. En stor styrke er, at liften kan monteres i eksisterende byggerier, hvilket gør det til et meget fleksibelt produkt. Aluminiumsprofilerne skjuler kabler, og det gør produktet hygiejnisk og skåner samtidig mekanikken indeni.

WordPress Image Lightbox Plugin
Back To Top